Grønhøj Kro og Museer
Afstand: 15.65 Km
Området bliver ofte kaldt ”Eine kleine Deutschland”, da du her finder en del tysk kulturarv.
Kartoffeltyskerne
I staldbygninger på Grønhøj Kro er der bl.a. genopført en lade, som stammer fra tiden omkring 1760, hvor de tyske kolonister (kartoffeltyskerne) kom til landet, og som gjorde kartoflen til en populær spise i Danmark.
Kartoffeltyskerladen stod de første år ca. 100 meter fra stedet, hvor den i dag er genopført. Efter få år besluttede ejeren at flytte sin gård til et sted, hvor han havde mere jord. Dermed blev det en af de såkaldte udflyttergårde. I dag findes der stadig områder som er opkaldt efter flere udflytninger. Navne som Tohuse, Trehuse, Firhuse.
Tyske mindestuer og udstillinger
Du kan også dykke ned i udstillinger om den nærtliggende tyske kirke Frederiks kirken, Fliegerhost Grove (ved Flyvestation Karup), de tyske flygtningekirkegårde i Kølvrå og Grove Kirke samt mindestuen for 7 besætningsmedlemmer på et nedstyrtet Lancaster fly i 1942.
Morten Korchmuseet
Det er også på Grønhøj Kro, i en af kroens bygninger, du kan besøge Morten Korchmuseet, der er bygget op omkring den folkelige forfatter Morten Korch.
ButikogMusik Høloftet
Und dig selv en tur på høloftet, når du besøger Grønhøj Kro, hvor du kan finde skønne klenodier i deres hyggelige retrobutik.
Kromad
Du kan også bestille kromad i forbindelse med dit besøg, men husk at bestille på forhånd.
Museerne er åbne hele året. Kroen er åben efter aftale fra 1. april – 1. november i hverdagene.
Bordbestilling på telefon +45 20 78 98 72.
Se, hvad andre deler på Instagram
#grønhøjkro #visitviborg #visitaarhusregion
Opdateret af: VisitAarhus | info@visitaarhus.com