Dalsgaard Antik
Afstand: 23.78 Km
Antikvitetsforretning på 2000 m2. Her er fyldt med en masse flotte antikviteter og brugskunst. Vores sortiment består blandt andet af Royal Copenhagen, Bing og Grøndahl, malerier, sølvbestik, pletbestik, kaffestel, møbler, spisestel, kongelige figurer, gammelt legetøj, retroting, bøger osv. Forhandler af Georg Jensen Damask.
Blandt de ubrugte ting finder du et stort udvalg af glaskunst, silkeblomster, lys og servietter.
På Dalsgaard finder du et nostalgisk købmandsmuseum med interiør fra 1930-1950. Museet indeholder flotte velholdte emaljeskilte, samt ølflasker, cigaretpakker, kaffedåser og datidens bolsjer og slik. Købmandsmuseet åbnede i 2004. Forud lå der mange års indsamling af genstande, som i dag er udstillet i kolonialen. Selve købmandsdisken, kaffemøllen og dele af skuffereolerne stammer fra en købmandsbutik på Himmerland.
I vores hyggelige café serveres lette frokostretter, hjemmebagt brød og kager, kaffe, the, saft, sodavand, øl og vin. Der er også mulighed for at købe hjemmebagte kager fra fryseren.
Caféen tager gerne imod foreninger, selskaber og udflugter. Ved arrangementer åbner vi gerne, efter aftale, uden for de normale åbningstider.
Opdateret af: Morsø Turistbureau - Destination Mors | mt@visitmors.dk